Atanganas konfirmation i Nuuk, 4/5-07

Kære Atangana:
Først et hjerteligt tillykke med konfirmationen.
I forbindelse med dagen vil jeg se tilbage i tiden, lufte et par tanker om nutiden
og forsøge at kigge ind i fremtiden. Det er alt det, jeg ikke fik sagt under min tale for dig.

Vores bekendtskab startede for rigtigt mange år siden, da du var noget mindre. Din far ringede en dag og spurgte, om ikke jeg, som hans biologiske far, syntes, at hans børn skulle kende deres danske rødder. Vi blev hurtigt enige om, at det skulle
I selvfølgelig.

Ved skæbnens spil blev jeg inviteret til en sejltur i Nuuk-området et par uger senere, og du kunne nu, ved selvsyn, se en rod. Siden da er familieskabet blevet udbygget meget ved gensidige besøg. Du har fået hilst på nogle onkler, tanter, fætre
og kusiner i Danmark. Du har dermed også fået et  godt netværk med dem og os, som du kan få brug for en skønne dag.



Konfirmationen af de 17 børn var meget stemningsfuld.

Invitationen fra din mor og far, til din store dag, kom allerede i februar, så Margit og jeg havde tid til at forberede os
på udflugten til landet, vi forlod for 37 år siden efter en halv snes års ophold.
Også din mor og far havde tid nok til at forberede, hvad der skulle blive alle tiders konfirmationsfest for dig.



Her lyser præsten sin velsignelse over dig.

Den skulle finde sted 4. maj i år – Store Bededag. Og dog – der manglede én enkelt, væsentlig ting for, at du kunne bekræfte din kristne tro – du skulle først døbes. Det er et stykke formalia, som din mor og far først fik tid til at bringe i orden for få uger siden. De er jo begge meget aktive i det grønlandske samfund med blandt andet frivilligt socialt arbejde.

Mormor havde lavet nye kamikker til far – og en komplet dragt til dig.

Men forberedelserne til din konfirmation var allerede startet for dem mere end et halvt år tidligere. Din far havde ikke selv skudt rensdyr til festmiddagen på grund af manglende tid. Men det havde familien i Sisiumut. Herfra kom der tre dybfrosne rensdyrkøller. Også i Umanak har din mormor og morfar, Elisabeth og Tobias Grønvold, været i gang siden efteråret med indsamling og tilberedning  af grønlandske kulinariske specialiteter til festen. Og så havde mormor desuden været travlt beskæftiget endnu længere med at lave din smukke nationaldragt.



Det bliver dig og dine kammerater, der kommer til at præge fremtidens Grønland.

Margit og  jeg ankom til Nuuk på arbejdernes kampdag – 1. maj.  Fridag med traditionel arbejdermøde, lønningsdag og fejring i mange hjem. Din mor er fra Umanak og din far stammer fra Sisiumut. Familien ankom næsten samtidig med os fra
de respektive hjembyer og fra Danmark, og de blev i starten fordelt hos dine tanter og onkler i Nuuk.
Margit og jeg blev indkvarteret hos jer de første to dage, hvor I alle sammen måtte rykke sammen.
Så var vi så heldige, at vi, sammen med din fars moster, Carla, kunne flytte ind i gode venners lejlighed, mens de selv var
til konfirmation i Sisiumut. Lejligheden blev udnyttet til fulde.
Da vi flyttede ud, flyttede din mormor og morfar ind i den. De havde boet hos din moster og onkel i Nuuk.



En stor del af familien samlet til fotografering på kirketrappen.

 For Margit var det et gensyn med Grønland efter 37 år. Men jeg har været i landet flere gange gennem årene i kraft
af mit arbejde. Senest for halvandet år siden. Der blev tid til sight-seeing i Nuuk for Margit og jeg.
Det er jo landets hovedstad med alt, hvad det indebærer af godt og ondt  for stadens 15.000 indbyggere



Familien samlet omkring kaffebordet med masser af kage.

 Men det er synd at sige, at byen præsenterede sig fra sin pæneste side under vores besøg. Foråret var på vej, men
der var stadig megen sne tilbage. Der var store gråbrune bunker, hvorfra en lang vinters affalds affald dukkede frem.
Der var også tid til at gå i byens to store supermarkeder og sammenligne priser med Danmark. Leveomkostningerne
er meget høje sammenlignet med Danmark. Også hvis man vil købe traditionel grønlandsk proviant på ”brættet”.

Men udbuddet af importerede varer er stort. Dog kan det knibe lidt med grøntsager lige før skibsankomst. Hvis man
ikke vil drikke langtids holdbare mælkeprodukter men have ”flyfrisk” mælk skal man betale godt 36 kroner literen.
Kun øl og spiritus er dyrere end ”flyfrisk” mælk. Og det har jo sin årsag.



På jeres terrasse var der dækket op med grønlandske delikatesser.

Hjemme fra Danmark følger jeg, over internettet, med i Grønlands to vågne og kritiske lokalaviser, hvad der sker af stort
og småt i Grønland. Gennem aviserne kan jeg ikke undgå at bemærke, at en stor del af befolkningen i dit fædreland har meget store sociale problemer. Det mangler bl.a. muligheder for at tvangsfjerne og anbringe forsømte børn. Og selv om byggeak- tiviteten er stor, mangler det mange boliger. Prisniveauet for ejerboliger ligger på Storkøbenhavns niveau. I øjeblikket er man ved at nedrive fire boligblokke i Nuuk med til sammen 200 lejligheder. Men det kniber med at finde
plads til genhus- ning af lejerne.

Mange flere blokke er saneringsmodne, fordi de ikke er blevet vedligeholdte. Man kan jævnligt læse om noget, der
miskeligt minder om embedsmisbrug a la Danmarks Brixtofte. Gennem den seneste tid har man kunnet følge med i
Grønlands ”leje til ejeordning”. Landstyret har solgt ud af sin pulje af huse, og det er kommet landsstyremedlemmer
og direktører i landstinget til gode. De har tjent millioner på at overtage deres egne tjenesteboliger.

På én måde har Grønland ikke ændret sig, siden vi rejste hjem til Danmark. Det er stadig et klassedelt land. Dengang for
37 år siden havde det grønlandske samfund stadig stærke rødder i kolonitiden. Øverste klasse i samfundet var de udsendte danske embedsmænd og nederste var resten af befolkningen.
I dag er de fleste danskere afløst af  en elite af veluddannede og dygtige grønlændere. Men der er stadig langt ned til den anden klasse. Det er måske noget, du og din generation kan gøre noget ved, når Grønland ad åre en dag ikke kan undgå
at få selvstyre. Det vil være et værdigt mål at sætte for fremtiden.

Det var dejligt at følge med og tage aktivt del i de sidste forberedelser til din konfirmation. Allerede fra  dagen efter vores ankomst var der hektisk aktivitet i jeres køkken – og flere andre køkkener i byen. Alle de grønlandske specialiteter skulle tilberedes, og der skulle bages masser af kager til kaffemikken.

Alle var tidligt oppe torsdag den 4. maj. Mødetidspunktet for jer 17 konfirmander og jeres familier var kl. 08.45 i Nuuks smukke Vor Frelsers Kirke fra 1849. Den var fyldt helt op af festklædte mennesker, da den kirkelige handling startede et kvarter senere. Også den var smuk med et utal af salmer. Men besynderligt nok var menigheden ikke flinke til at synge
med på dem. Margit og jeg husker gudstjenesterne for mere end 37 år siden, hvor kirken var stopfyldt, og hele menigheden sang med på salmerne af hjertens fryd.



Far synger for fra højbordet med mor og dine bedsteforældre.

Efter konfirmationen valgte praktisk alle at gå til alters med deres familier. Og det tog sin tid, så der var gået godt et par timer, inden I kunne stille op til fotografering uden for kirken sammen med jeres præst.
Fra toppen af fjeldet ved kirken skuede en statue af den dansk-norske missionær, Hans Egede, som anlagde kolonien Godthåb i 1721 og kristnede grønlænderne, ud over byen og Godthåbsfjorden med små isfjelde og de mange festklædte mennesker ved kirken. Jeg er ikke helt sikker på, at han ville kunne godkende det samfund, du i dag lever i.

Hjemme hos mor og far var der nu dækket op til kaffemik i stuen for jeres familie og venner, som kom i en lind strøm dagen igennem. Det var dejligt at se dig åbne telegrammer fra dem og glæde dig over de mange dejlige konfirmationsgaver. Ikke uventet var den mest populære gave en bærbar computer fra mor og far.Klokken 19.00 var der dækket op til festmiddag,
i lånte lokaler, til 59 festklædte mennesker – familie og venner.

På en storskærm blev gæsterne budt velkommen med et billedshow fra dagens kirkelige handling. Middagen var tilberedt
af en professionel kok, som sammen med sit personale sørgede for serveringen. Der blev serveret en forret med røget
grønlandsk ørred, helstegte køller fra rensdyr og en isanretning. Bedre får man det ikke på de bedste restauranter.
Der blev holdt mange taler for dig og sunget et utal af grønlandske sange. Nogle af dem forfattet af din far med musik af
ham selv. Du kvitterede med en tale for din mor og far. Nå, ja også med et knus til farfar.
Og sådan gik det natten igennem til klokken fem om morgen, hvor der blev ryddet op efter festen,  forlyder det fra pålidelig kilde. Selv måtte vi gå til køjs ved midnatstid.
Dagen efter deltog vi bedsteforældre i oprydningen derhjemme og et godt måltid af rester fra festen.



Margit fik tid til at sende en hilsen fra julemandens postkasse til dine fætre og kusiner i Danmark.

Efter yderligere nogle dages familiehygge var det tid at tage tilbage til Danmark. Natten før afgangen fra Nuuk lagde ny sne
et nådens slør over al vinterens affald. Fra flyet var byen nu et pænt syn. De mange farvede huse og boligblokke på en hvid baggrund mindede om en sæk legoklodser, der var spredt ud over fjelde, dale og sletter med rund hånd.

Godt ni timer senere var vi tilbage i Danmark – en stor oplevelse rigere sammen med vores grønlandske familie.
Vi glæder os allerede til om to år, hvor din lillesøster skal konfirmeres.

                                  Harly

                                  farfar

Min  grønlandske familie fra venstre
med deres grønlandske fornavne i dansk oversættelse:

Maliina. Navnet stammer fra et vestgrønlandsk sagn om Aningaaq (månen) og Maliina (solen). Under en lampeslukningsleg havde Aningaaq lagt an på sin søster Maliina, som så flygtede med en stor fakkel i hånden. Aningaaq fulgte efter med en væge fra tranlampen. Sagnet siger, at Aningaaq kan forfølge Maliina i al evighed
uden at kunne nå/få hende. Navnet kan tydes som den man (månen) følger efter. D.v.s. solen.

Kaali med efternavnet Olsen: Det er såmænd grønlandsk for det danske navn Karl.

Atangana: Navnet stammer fra Thule og betyder nogen i retning af ”den man holder af, som man nødigt vil miste.

Arnaq: Ordet betyder slet og ret kvinde”.

Malik: Vestgrønlandsk for bølge.