HARLY FOGED
COMMUNICATIONS

HOME

Oktober 2007
Med smil og håndtryk modtog kontraadmiral Nils Wang en donation fra Fogeds Forlag
på 250 maritime opslagsbøger af Harly Foged (t.h.) og bogens forfatter Kjeld Søderlund.





September 2007
Harly modtager en madalje for sin indsats for Frihedskampens Veteraner

Harly Foged har fået tildelt Frihedskampens Veteraners Mindemedalje for befrielsen maj 1945.
Tildelingen er begrundet med: 

”Som tak og anerkendelse for hjælp og støtte, til såvel Frihedskampens Veteraner  og dens medlemmer,
som til modstandsbevægelsen som helhed.”

Harly har i en længere periode lavet FV´s medlemsblad. Samtidig har han lavet to mindebøger for FV.
Den første var om den 29. august 1943 – dagen hvor Danmark officielt brød samarbejdspolitikken med
Tyskland – og den anden var i anledning af 60 året for befrielsen 5. maj 2005.

MAJ 2007
Harly og Margit Foged til Atanganas konfirmation i Nuuk, Grønland



Se Harly's tale til konfirmanden og billeder her: LINK

DECEMBER 2005

Fogeds Forlag søsætter bogen "Søforklaringer - Den Maritime Opslagsbog" ved en
reception på "Marinens Bibliotek" på Holmen i København.

Mange sejlere skammer sig over, at de ikke kender de mest elementære maritime udtryk. Dem er der
nu hjælp til gennem dette imponerende opslagsværk fra kommandørkaptajn Kjeld Søderlund udgivet af Fogeds Forlag. Søderlund har gennem de seneste 20 år samlet maritime udtryk, hvoraf nogle går helt tilbage fra før Tordenskiold stod til søs som skibsdreng.

APRIL 2005

BEFRIET – efter 5 års besættelse

Det er titlen på en ny bog fra Harly Foged. Den er udgivet for landsorganisationen Frihedskampens Veteraner (FV) i 2005 på hans eget forlag. Ideen med denne bog har ikke været at lave endnu en afhandling om krigen. Men gennem en serie øjenvidneskildringer og datidige fotos at skabe et tidsbillede
af befrielsesdagene samtidig med, at der fortælles om modstandsbevægelsen på en lidt anden måde.

Harly Foged bad derfor en række mennesker beskrive, hvordan de oplevede befrielsen,
og hvad den kom til at betyde for dem.
Men det var jo ikke alle skribenter, der var lige autoritetstro. Det var jo nok også én af grundene til,
at de blev modstandsfolk – dengang for så mange år siden.





Beretningerne er, bortset fra HM Dronningens og overrabbiner Bent Melchiors, fra folk, som var aktive i kampen mod besættelsesmagten. Den kaldte i øvrigt frihedskæmperne for terrorister. Det meste af det indsamlede materiale fra dem har aldrig været publiceret før. Meget af det er skrevet, mens det stadig var frisk i  erindringen. I alt er der flere end 30 øjenvidneskildringer.
De dækker bl.a. folk, der kom hjem fra kz-lejre, med Brigaden, eller fra asyl i Sverige,
deres skjul under jorden, fra allieret krigstjeneste, som vagtmandskab på Amalienborg,
fra fangenskab i Frøslev-lejren, som krigssejlere eller på Færøerne, Island og Grønland.

Meget naturligt er gennemsnitsalderen for bogens øjenvidner meget høj. De var teenagere eller først i 20érne, da krigen sluttede. Bogen er ikke skrevet for dem men for deres efterkommere – og i særdeleshed for nutidens generation af unge. Håbet er, at den er en appetitvækker for dem, så de får lyst til at dykke ned i den store mængde litteratur, der findes om besættelsestidens historie.

I dag bombarderes vi dagligt med direkte Tv-indslag fra krige overalt på jordkloden. Beretningerne i denne bog viser, at der ikke er sket ændringer, fra den gang for 60 år siden, på den brutale og grufulde måde krige førtes på, til de krigsberetninger, der nu dagligt bliver serveret i farver i vore dagligstuer – mens de finder sted.

---------------------------------------------------------

Forord

 Af statsminister Anders Fogh Rasmussen:

Man kan ikke undgå at blive berørt af fortællingerne i denne bog. I år festligholder vi 60-året for Danmarks befrielse.  Erindringerne i denne bog illustrerer, bedre end noget andet, hvorfor. Uanset om danskere befandt sig på Rådhuspladsen, i Frøslevlejren, Vestre Fængsel, på rekreation i Sverige efter ophold i koncentrationslejr eller på et allieret skib i Atlanten beskrives befrielsen som en af de lykkeligste begivenheder i de involveredes liv. For os, der ikke oplevede besættelsen, kan det være svært at forstå de stærke følelser, som selv efter 60 år kan bringe tårerne frem blandt gamle modstandsfolk, KZ-lejr fanger eller krigssejlere. Denne enestående samling af erindringer giver os muligheden for umiddelbart at forstå den mørke tid og befrielsen.

Danmark blev efter krigen regnet som allieret på grund af modstandskampen og på grund af de, der gik i allieret tjeneste. Der er næppe tvivl om, at følelsen af stolthed og lettelse ikke havde været så udtalt, såfremt samarbejdspolitikken var blevet videreført
indtil 5. maj 1945.

Beretningerne i denne bog er skrevet af folk, der ofte uden at betænke sig foretog et klart valg. Det var ikke gratis. Mange betalte med deres liv og helbred. Mange måtte udstå forfærdelige lidelser i nazisternes klør. Det er derfor ganske imponerende at læse formaningerne fra Frihedsrådet om at udvise korrekt optræden overfor den slagne fjende. Modstandsbevægelsen var ikke terrorister, som hævdet af nazisternes. Angreb blev aldrig med nogen form for forsæt rettet mod uskyldige civile. Formålet var aldrig alene at sprede skræk og rædsel. Det er derfor en hån mod de, der tog kampen op under besættelsen, at kalde nutidens terrorister for "modstands- eller frihedskæmpere". Forskellen illustreres tydeligt i formaningerne fra Frihedsrådet på  befrielsesdagen og i de efterfølgende beretninger.

Nogle troede måske, at befrielsen markerede indledningen til en fredeligere verden.
Sådan er det desværre ikke gået. Også i dag kan vi stilles over for valget mellem at gøre det rigtige – med de dermed forbundne omkostninger – eller at bøje nakken. Må vi håbe, at vi også i dag og i fremtiden kan udvise tilsvarende mod og handlekraft.

Jeg vil gerne takke Frihedskampens Veteraner for at have samlet denne imponerende række af beretninger – inden det er for sent.